Fertilitet, ufrivillig barnløshed

Akupunktur er et godt supplement til barnløshed. Jeg har uddannet mig
indenfor ”behandling af barnløshed med akupunktur” både i forbindelse med naturlig
graviditet, problemer med dårlig sædkvalitet eller andre gynækologiske årsager såsom
PCO og endometriose.

Akupunktur til barnløshed har i Kina, været anvendt i årtier med gode resultater. De
seneste år, er der i Danmark og Tyskland forsket meget på området og undersøgelserne
understøtter den kinesiske viden og erfaring. Undersøgelserne viser, at muligheden for
graviditet ved IVF (kunstig befrugtning) og ICSI (mikroinseminering) øges signifikant, når
akupunktur bruges som supplement til den medicinske behandling. Faktisk er antallet af
registrerede graviditeter steget fra 26,3 % til 42,5 % når akupunktur og medicinbehandling
Kombineres.

Akupunktur virker på blodcirkulationen i livmoderen, ovariernes funktion og forbedrer
tykkelsen af slimhinden, så ægget bedre kan sætte sig fast. Den mindsker evt. bivirkninger
ved hormonbehandling, styrker immunforsvaret og mindsker risikoen for spontan abort.

Kvinder der ønsker en naturlig graviditet, har også stor glæde af akupunkturen. Her
styrkes den almindelige cyklus og evt. ubalancer udlignes.